|
|
|
• |
|||
|
Digte fra en blondekant ... |
|||
|
Bogen ”Digte fra en blondekant” er en hyldest til livet i Udkantsdanmark (som Karen vælger at kalde blondekanten, opkaldt efter de hvide toppe på bølgerne). Men den beskriver også den sandhed, som livet i et landdistrikt byder på og de udfordringer, som indbyggerne står over for. Digtene i bogen er meget forskellige og jeg ser overordnet digtene som en hyldest til vort smukke land, til livet, til det at bo på landet og til at blive ældre. Karen Zubari beskriver også ganske fint den spirituelle visdom som kommer af at leve livet og hun har mange digte, som hylder det at være nærværende og virkelig at se, hvad der foregår omkring en, både når man er i naturen eller sammen med andre mennesker. Bogen er en hyldest til menneskers forskellighed og hvordan det unikke i hvert enkelt menneske fremhæves og ikke nedgøres. I de fleste af digtene skinner Karen Zubaris vidunderlige og underfundige humor igennem, og jeg måtte tage mig selv i at sidde og skraldgrine, når jeg læste et par af digtene. De sætter meget humoristisk fingeren på politikernes handlemåde (eller mangel på samme!) når det kommer til landdistriktsområdet eller ældreområdet. Man bør tage sig tid til at læse digtene, mere end en gang, for virkelig at forstå dem og mærke, hvordan de resonerer hos en selv, og jeg kan klart anbefale at anskaffe sig bogen, for den er værd at læse og at have stående på hylden! Landdistrikternes Fællesråd – Hanne Bruun"
Beskrivelse:
Digte fra en blondekant handler om naturen og menneskene derude. Der er poetiske stemningsbilleder, underfundige originaler, fandenivoldsk ærlighed og en ukuelig optimisme, for selvom alting lukker, og arbejdspladser forsvinder, så kan man ikke kvæle de små samfund. Vi er til Late night i Røde Kors-butikken, møder en flyvsk skomager fra Rødby, overrasker en dækningsløs penselsvinger på afveje og er til narkoopgør med en hætteklædt måge i Ålbæk Havn. Digtene er hverken højtravende eller
mystiske. På versefødder går de lige i folk med træsko på. Flere af dem
har allerede været udsat for iderige komponisters hang til musikalske
unoder. |
|||
|
Uddrag af bogen Når solen stod lavt i de to horisonter Var havet et spejl af det pureste guld Den bølgende silke fik kridhvide blonder Når storm i november rev alting omkuld Mindst tusinde måner var skiftet deroppe Orkaner og stille og skumklædte toppe Den kendte det hele og skyernes dans Men hvorfra fik stenen sin glans |
 |
||
|
Om forfatteren Karen Zubari, f. 1953, stammer fra Bagsværd. Tresproglig korrespondent. Flyttede i 2007 til Lolland. Forfatter til viser og danske sange, som er sat i musik og udgivet i sangbøger og på cd med forskellige kunstnere. Aktiv i Visens Venner i Nykøbing F. Medlem af Ældrerådet i Lolland Kommune. |
|||
Dette Websted blev sidst opdateret 02. september 2017
